Cookie Information

Vi bruger cookies til nødvendige funktioner, indsamling af statistik samt trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden og annoncering. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.

  • 5 Stjerner på Trustpilot
  • E-mærket webshop
  • 150.000+ Produkter online
  • 60 Dages returret*
  • Prismatch i hele verden*
0
0,00 DKK
Find udstyr til din bil
 

Sådan undersøger du typen af bagakseldesign

For nogle produkter, vil det være afgørende om bagakslen er et uafhængigt hjulophæng eller en stiv bagaksel (også kaldet compound) design.

Det er desværre ikke muligt at finde oplysninger på bagaksel-designet andre steder end ved producenten – eller simpelthen ved at kigge under bilen.
Denne guide er lavet specifikt for at vise dig, hvordan du ser, hvilken type bagakseldesign din bil har.

Uafhængigt hjulophæng

Multilink bagaksel

Uafhængigt hjulophæng er et dyrere design på bagaksler, og derfor vil du sjældent finde denne type bagaksel på de helt billige bilmodeller.

Denne type bagakseldesign er af en noget mere kompleks type, end man ellers vil se på andre typer af bagaksler. Uafhængigt hjulophæng er blandt andet ideelle til race, idet denne type bagaksel, giver bedre egenskaber til blandt andet skarpe sving.

Uafhængigt hjulophæng giver blandt andet også større/bedre komfort. Og så styrer den hjulenes bevægelser mere præcist, hvormed du opnår formidable køreegenskaber.

Stiv bagaksel

Twist-beam bagaksel

Et stiv bagaksel design er relativt billig at fremstille, hvorfor du også ofte vil finde denne type bagaksel på de lidt billigere bilmodeller.

Fordelene ved denne type bagaksel – udover prisen – er at køreegenskaberne og driftsikkerheden er rimelig fornuftig.

En stiv bagaksel er fastgjort til bilens karrosseri, og fungerer både som bagaksel og som krængningsstabilisator.

Dommen: Uafhængigt hjulophæng eller Stiv bagaksel?

Når du skal afgøre, om bagakslen på din bil er et uafhængigt hjulophæng eller stiv bagaksel, er du nødt til at lægge dig bag bilen og kigge ind mellem hjulene.

Uafhængigt hjulophæng udgør flere dele end en stiv bagaksel , som meget groft sagt blot har én stang mellem hjulene. Se også forskellen på billederne ovenfor (klik på dem, for at se dem i større udgave).

  • Stiv bagaksel: Ser du én enhed, når du kigger ind mellem hjulene, så er din bil med stiv bagaksel.
  • Uafhængigt hjulophæng: Ser du en kompleks enhed, som består af flere sammensatte dele, når du kigger ind mellem hjulene, så er din bil med uafhængigt hjulophæng.
Copyright © 2017 Nardocar ApS - All Rights Reserved Privacy | Terms | Sitemap | Cookies